Nr. Aaby Båring Håndbold har tilbudt borgerne i og omkring Nørre Aaby håndbold helt tilbage til starten af 60’erne.
Vi har mellem 110-150 medlemmer primært børn og ungdomspillere under 25 år. I turneringssammenhæng samarbejder vi med GV Ejby for årgangene U11- senior under Team Vestfyn, for at sikre at kunne tilbyde hold på alle årgange samt flere niveauer.
Vi ønsker at være en klub, hvor der er plads til alle uanset social status og sportsligt niveau. Vi lægger derfor vægt på at kunne tilbyde alle vores medlemmer et lavt kontingent, samt at klubben giver tilskud til alle stævner på alle hold.
Team Vestfyn træner både i Vestfyns Kultur og Idrætscenter og i Ejbyhallen. Vi har heldigvis opbakkende forældre, som laver fælleskørsel, så alle spillere har mulighed for at træne to gange om ugen.
Hvert år deltager vores ungdomshold i en opstartsweekend i Vestfynshallerne med fokus på det sociale på det enkelte hold samt på tværs af holdene. Som afslutning på sæsonen deltager hvert hold i et stævne i en hel weekend. Vi byder dig og dit barn hjertelig velkommen til Nr. Aaby Båring Håndbold og håber I som familie vil få meget glæde af klubben.
Har du gode ideer eller mangler du svar på spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte os.