Klubben


Velkommen til Nørre Aaby Båring Håndbold

Nørre Aaby Båring Håndbold har tilbudt borgerne i og omkring Nørre Aaby håndbold helt tilbage til starten af 60’erne.

Vi har mellem 110-150 medlemmer primært børn og ungdomspillere under 25 år. I turneringssammenhæng samarbejder vi med GV Ejby for årgangene U10-U18 under Team Vestfyn, for at sikre at kunne tilbyde hold på alle årgange samt flere niveauer.

Vi ønsker at være en klub, hvor der er plads til alle uanset social status og sportsligt niveau. Vi lægger derfor vægt på at kunne tilbyde alle vores medlemmer et lavt kontingent, samt at klubben giver tilskud til alle stævner på alle hold.